Afhængighedskabende medicin
Sundhedsstyrelsen har øget fokus på ordination af vanedannende medicin.
Det dejer sig bl.a om
– Morfin og morfinlignende midler.
- Tramadol, Morfin, Contalgin, Oxynorm, Fentanyl, Temgesic, Norspan og Metadon.
– Beroligende midler og sovemidler, herunder særligt benzodiazepiner.
- Oxapax, Alprozolam, Diazepam, Lorazepam, Zolpidem og Zopiclone.
– Lægemidler med centralstimulerende virkning.
- Concerta, Medikinet, Motiron, Ritalin
– Visse andre lægemidler med afhængigheds-/misbrugspotentiale
Fra d. 01.12.22 er det ikke længere muligt at fornye recepter på afhængighedsskabende medicin over telefonen eller pr e-mail, se nedenstående link til Sundhedstyrelsen. Du skal bestille en tid i klinikken mhp. dette. Du skal følges mindst to gange om året af en læge, for at lægge en plan.
Morfin, sovemedicin og beroligende medicin mister deres effekt over tid og der skal oftes mere og mere til for at opnå samme effekt, mens bivirkningerne blot øges med dosis.
Alle har glæde af at aftrappe, også selvom du har taget medicinen i årevis. Aftrapningen bør strække sig over en lang periode. Du skal sammen med din læge lave en aftrapningsplan og møde efter aftale hos Gitte mhp. udstedelse af ny recept samt en status på hvordan det går.
Sundhedstyrelsens hjemmeside
Medicinrådgivningens hjemmeside
Læge Molly Hall sygemeldt på ubestemt tid
Læge Molly Hall er desværre syg på ubestemt tid.
Klinikkens øvrige læger og personale står klar til at hjælpe og sikre den bedst mulige behandling og opfølgning.
Tak for jeres forståelse.
Hvem møder du i klinikken? 🩺
Når du bestiller tid, vil du af og til møde en uddannelseslæge. Det er en færdiguddannet læge, som er ved at videreuddanne sig til at blive praktiserende læge.
Uddannelsen tager 4,5 år og er opdelt i fire trin, så lægen får den bredest mulige erfaring:
- Fase 1 (12 måneder): Lægen arbejder det første år hos os for at lære hverdagen i en lægepraksis at kende.
- Hospitals-opholdet (24 måneder): Lægen arbejder på forskellige hospitalsafdelinger for at få stor erfaring med bl.a. børnesygdomme, psykiatri og kvindesygdomme. De besøger dog vores klinik et par dage om måneden undervejs.
- Fase 2 (6 måneder): Lægen vender tilbage til vores klinik med masser af ny erfaring fra hospitalet og arbejder nu mere selvstændigt.
- Fase 3 (12 måneder): Det sidste år foregår i en anden lægeklinik, så lægen prøver nye rammer, inden de er helt færdige og klar til at få deres egen praksis.
Du er i trygge hænder
Selvom du sidder overfor en uddannelseslæge, er du i helt trygge hænder. Klinikkens faste, erfarne læger står altid klar i baggrunden til at hjælpe og rådgive, hvis der er den mindste tvivl.
1. september startede Læge Lea Kyndesen som vikar for Læge Molly Hall. Lea er Speciallæge i almen medicin og hjælper klinikken året ud for nu.
I november kommer Læge Marianne Christensen retur som vikar i en periode. Marianne er Speciallæge i almen medicin og har været på klinikken i flere omgange.
I december kommer Læge Terese Kansing retur. Terese er Fase 2 læge og vil være på klinikken de næste 6 mdr.
Nyt afbudssystem
Vi har fået oprettet et nyt afbudssystem. Når du ringer op, vil du få muligheden:
Tast 1 for afbud
Tast 2 for personlig betjening
Tast da 1 og fortæl tydeligt med ord, dit cpr nummer og dato/tid for aftale, som ønskes aflyst. Telefonsvareren er KUN til aflysninger og ikke til andre henvendelser. Vi aflytter telefonsvareren flere gange dagligt, men aflysninger vil ikke blive besvaret.
Ønsker du at flytte din tid eller at bestille en ny tid, skal du ringe i telefontiden og taste 2 for personlig betjening.